Husk at sammenligne, før du shopper

Når du skal ud at lave en investering i et godt headset, er du naturligvis interesseret i at finde de bedste priser. Men hvad vil det egentligt sige? Er det, at du har udset dig et headset og vil spare et par hundrede kroner?

Hvad hvis du kunne finde et andet headset, der løste dine behov ligeså godt, men kostede det halve?

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan du finder de bedste priser på enkelte hovedtelefoner – men vi dykker også ned i, hvordan du egentligt finder det headset, du har brug for.

Vælg det rette headset

For at du kan finde de bedste priser, er du nødt til at gøre op med dig selv, hvad du har brug for. Skal du bruge det på arbejde, på farten, når du studerer eller er det, når du virkelig vil fordybe dig i musikken?

Dernæst skal du vælge typen af headset. Skal det være in-ear, over-ears, sportsheadset eller noget helt fjerde?

Når du har fastlåst dig på dette, kan du dykke ned i de mere specifikke krav. Det kan eksempelvis være, hvorvidt det skal være med eller uden bluetooth. Der er både fordele og ulemper ved begge. Bluetooth koster som regel altid ekstra.

Hvis du ofte hører musik i fly, biler og toge, kan det være værd at smide lidt ekstra penge efter et headset med støjreduktion Det gør, at du ikke forstyrres af dine omgivelser og du får ro til at nyde musikken. Denne type headset bruges desuden ofte på kontoret, hvor der sidder flere medarbejdere i samme rum.

Find de rette priser

Nu er du nået til det punkt, hvor du ved, hvilket headset du vil have. Eller du har ihvertfald snævret søgningen ind. Derfor er du nu klar til at skulle finde de bedste priser. Det kan gøres på flere måder.

Min favorit er at søge på EDB-priser og tjekke aktuelle tilbudsaviser. EDB-priser er en side, hvor man kan finde priser fra forskellige online shops, der sælger elektronik. Så lister de de forskellige forhandlere af eksempelvis et Senheisser headset. Der kan man se anmeldelser, bedste priser og hvordan prisudviklingen er.

Når det kommer til tilbudsaviser, går jeg ind på Elgiganten og Powers hjemmeside. I toppen af begge hjemmesider finder man deres tilbudsavis. Man kan sågar se næste uges tilbudsavis. Disse priser dukker ikke op på sammenligningssiderne – derfor skal man altid tjekke dem med.

Vær tålmodig og modtag tilbud i din indbakke

Hvis du ikke har super travlt og kan vente på det rette tilbud, er der altid en klar fordel i, at man tilmelder sig nyhedsbrevet. Her får man nogle ekstra gode tilbud og kan spare endnu flere penge.

Sidst men ikke mindst er der nogle webshops, der giver en rabatkode, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet. Sparer du 10% på et headset til 2.000 kroner, har du sparet 200 kroner ved blot at afgive din email.

Ikke en helt dårlig deal, hva? Du kan sammenligne priser på headsets her